
Børn fødes med en stærk sutterefleks, og behovet for at sutte fortsætter i en periode hos langt de fleste børn, selvom de ikke længere bliver ammet eller bruger sutteflaske.
Sutten bliver derfor mange børns trofaste følgesvend, og nogle bruger tommelfingeren til at sutte på.
Det giver barnet en følelse af tryghed og ro, og det kan være svært at vænne sit barn af med suttevanen.