Røntgenundersøgelse - er røntgen farligt?

VI er alle udsat for små mængder stråling i hverdagen. Det kaldes den naturlige baggrundsstråling. Noget stråling kommer ude fra verdensrummet, og noget stammer fra undergrunden. I Danmark modtager vi i gennemsnit en strålingsdosis på 3000 μSv fra denne naturlige stråling hvert år. Det svarer til 9-10 μSv om dagen. (Sv = Sivert, enheden for stråling)

HVOR MEGET STRÅLING FÅR MAN VED ET RØNTGENBILLEDE?

Når du får taget et lille røntgenbillede eller et kranierøntgenbillede, modtager du kun ca. 2 μSv. Det er altså omtrent det samme som 5 timers baggrundsstråling. Får du taget et stort oversigts-røntgenbillede (OP) er dosis kun ca. 10 μSv, hvilket svarer ca. til en enkelt dags baggrundsstråling.

Til sammenligning får man omkring 100 μSv ekstra, hvis man er på flyrejse i mere end ca. 3 timer - alene fordi man er så højt oppe på flyveturen

Er det ubehageligt at få lavet en røntgenundersøgelse?

Til tandoptagelser inde i munden bruges en røntgenfilm. Den sidder ofte i en filmholder, som patienten skal bide sammen om. Det kan være ubehageligt at bide sammen om filmholderen, da kanten kan føles skarp.

Hvornår er der behov for røntgenundersøgelse?

Den røntgenundersøgelse, der bliver udført oftest, er den såkaldte bite-wing, der viser tændernes kroner og en del af den tandbærende knogle.

Bite-wings laves som regel, når tandlægen har mistanke om, at der er forstadier til ”huller” i tandflader, som er vanskeligt tilgængelige ved det almindelige eftersyn, fx hvis tænderne sidder tæt sammen.

Der er som regel behov for røntgenundersøgelse af tænderne:

før, under og efter en rodbehandling
ved manglende tandanlæg eller sen tandskifte
ved traume
ved mistanke om en betændelsestilstand

HVORFOR FÅR MAN IKKE LÆNGERE ET BESKYTTELSESFORKLÆDE PÅ, NÅR MAN BLIVER RØNTGENFOTOGRAFERET?

Det er fordi, vi nu tager billederne med meget lidt røntgenstråling.

Den dosis, man modtager nu, er så lille, at den er sammenlignelig med den baggrundsstråling, vi alle får fra vores omgivelser hver dag. Sundhedsstyrelsen har derfor besluttet, at det fra 1. oktober 2007 ikke længere er nødvendigt, at man bliver afdækket med blyforklæde, når man får taget røntgenbilleder (Bekendtgørelse nr. 1092 af 3. september 2007), og vi følger selvfølgelig Sundhedsstyrelsens retningslinjer

HVORFOR GÅR PERSONALET UDEN FOR RUMMEt, NÅR MAN BLIVER RØNTGENFOTOGRAFERET, HVIS DET IKKE ER FARLIGT?

Der er forskel på at blive røntgenfotograferet enkelte gange som patient og så at betjene et røntgen-apparat med mange optagelser hver dag.

For at være sikker på at personalet ikke udsættes for skadelige doser, har Sundhedsstyrelsen angivet en række sikkerhedsregler, vi skal overholde, blandt andet at vi ikke må stå sammen med patienten ved røntgenfotografering.