Tandplejen 6-18 år

Tandbørstning

  • Vi anbefaler, at du hjælper dit skolebarn med at børste tænder til barnet er 10-12 år.

 

  • Barnet har ikke motorik til at børste tænderne før.

 

  • Vi anbefaler, at du børster tænderne med gnubbende bevægelser. Husk at være særlig grundig ved overgangen mellem tænder og tandkød.

 

  • Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal børste dit barns tænder, er du altid velkommen til at kontakte Tandplejen for en instruktion.

 

Tandpasta

Vi anbefaler tandbørstning med fluortandpasta med et fluorindhold på 1450 ppm. Du kan læse koncentrationen af fluor på tandpastaens varedeklaration.

 

Tandtråd

  • Vi anbefaler, at du bruger tandtråd på dit barn 3 gange om ugen.

 

  • Tandtråden rengør den del af tændernes flader, der vender mod nabotænderne, som vi ikke kan nå med tandbørsten.

 

  • Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal hjælpe dit barn med tandtråd, er du altid velkommen til at kontakte Tandplejen for en instruktion.

 

Vær særlig opmærksom på 6-års tænderne

  • 6-års tænderne kommer bag ved mælketænderne. Der kommer fire 6- års tænder- én i hver side af overkæben og underkæben. 6 års tænderne er en voksentænder og erstatter ikke en mælketænder. 6-års tænderne er svære at få øje på og længe om at komme helt frem. Mens tænderne bryder frem bliver de ikke brugt til at tygge med og er måske delvist dækket af tandkød.

 

  • Derfor kan bakterierne sidde uforstyrret på tændernes knudrede overflade og lave huller i de fine nye tænder.

 

  • Vær derfor ekstra omhyggelig på tandbørstningen, mens tænderne er på vej frem.

 

  • Du kan med fordel børst på tværs af tandrækken for at komme bedre til 6-års tanden.

 

 

 

Vær særlig opmærksom på 12-års tænderne

  • Den anden blivende kindtand 12-års tanden bryder frem i 11-12 års alderen. Der kommer fire 12-års tænder – én i hver side af overkæben og underkæben.

 

  • 12-års tænderne kommer bagved 6-års tænderne. De er længe om at bryde frem. Nogle gange helt op til 2 år. I denne periode bliver 12-års tænderne ikke brugt til at tygge med. Derfor kan bakterierne sidde uforstyrret på tændernes knudrede overflade og lave huller.

 

  • Børst kindtænderne på tværs og ekstra grundigt i denne periode, så du undgår huller.

 

Caries

 

Hvad er caries?

 

  • Vi har alle sammen bakterier i munden. Nogle bakterier er gode og hjælper os med at have en sund mund, men der er også bakterier i munden, som ikke er gode for os.
  • Bakterierne hedder streptococcus mutans og det er, dem der kan lave huller i tænderne.
  • Tandlægen kalder et hul i en tand for caries.

 

Hvordan får man caries?

 

  • Når du spiser, omdanner bakterierne (streptococcus mutans ) sukker i mad og drikke til syre. Syren laver huller i tænderne.
  • Du kan se bakterierne. De sidder på tænderne som en hvid film, der minder lidt om pels. Det er derfor vigtigt at få børstet tænderne rene to gange hver dag, så bakterierne ikke får lov til at lave huller. 
  • Bakterierne sætter sig, der hvor det allersværest at børste: på kindtændernes tyggeflader, langs tandkødet og mellem tænderne. 

 

Hvad sker der, når jeg har fået et hul?

 

  • Hvis tandplejepersonalet ser, at du har udviklet caries, vil du få tilbudt at få behandlet tanden.
  • Man kan behandle caries på flere måder. Behandlingen afhænger af, hvor stort cariesangrebet er.
  • Hvis cariesangrebet er overfladisk, kan du få penslet tanden med fluor eller få caries forseglet med en plastlak.
  • Hvis cariesangrebet er større skal tanden have en fyldning.
  • Hvis du skal have lavet en fyldning i tanden, vil tandlægen som regel starte med at bedøve tanden.
  • Herefter bruger tandlægen en boremaskine til at rense tanden for ødelagt tandvæv, bakterier og madrester.
  • Bagefter fylder tandlægen hullet med et plastmateriale. Plasten er hvid, så man kan slet ikke se, at der har været et cariesangreb i tanden, når tanden er fyldt med plastik.
  • Til sidst lyser tandlægen på plasten, så den bliver hård og pudser fyldning, så den bliver helt glat og fin.

 

Hvad kan jeg gøre for at undgå at få caries i tænderne?

 

  • Børst tænder 2 gange dagligt med fluortandpasta. Du kan først børste dine tænder selv når du er 10-12 år. Indtil da skal en voksen børste dine tænder.
  • Brug tandtråd 2 gange om ugen. Tandbørsten kan ikke komme til bakterierne mellem tænderne, derfor er det vigtigt at bruge tandtråd.
  • Tænk over, hvad du spiser og drikker. Begræns sukker i mad og drikke.

 

Syreskader

Hvad er syreskader (tanderosioner)?

 

  • Syreskader er en ætsning af tændernes overflade.
  • Hvis du tit drikker søde læskedrikke/energidrikke og/eller spiser madvarer med meget syre i, f.eks sure frugter som appelsiner, æbler eller bananer, får tænderne syreskader.

 

Hvad sker der inde i munden, når jeg spiser eller drikker noget surt?

 

  • Når du drikker en sodavand eller spiser noget frugt, vil mængden af syre stige i munden. Syren ætser emaljen, som beskytter tænderne. Hvis dine tænder udsættes for store mængder syre, bliver emaljen tynd og du får følsomme tænder. I værste fald bliver tænderne ætset så tynde, at der kan knække splinter af eller at tænderne kan knække.
  • Når du har syre i munden, vil dit spyt forsøge at neutralisere syren. Det tager ca. 30 minutter, før syren er neutraliseret, så hvis du spiser/drikker surt mange gange i løbet af en dag, vil dine tænder være særligt udsatte.

 

Hvad kan jeg gøre for at undgå syreskader?

 

  • Drik et minimum af læsedrikke- vælg i stedet at drikke, vand, mælk eller te uden sukker.
  • Når du drikker surt, så drik det hele på én gang og undgå at tage mange små slurke over længere tid
  • Begræns indtaget af frugter- spis grøntsager i stedet for
  • Skyl munden med vand umiddelbart efter du har spist eller drukket surt. Du kan også spise et stykke ost i stedet for. Osten hjælper til at neutralisere syren i munden.
  • Vent med at børste tænder til en time efter, du har spist eller drukket surt.

Her kan du se, hvor sure forskellige fødevarer er. Jo lavere pH- desto mere surt for tænderne

 

Snus

Hvorfor er snus usundt for mig?

  • Snus indeholder nikotin, præcis ligesom ciaretter.
  • Det er nikotinen i snus og cigaretter, der gør os afhængige og også nikotinen der gør, at vores krop reagerer.

Hvordan påvirker snus min krop?

  • Når du lægger snus i munden, frigives nikotin til blodbanen.
  • Nikotinen påvirker din hjerne og dit centralnervesystem.
  • Påvirkningerne fra nikotinen kan give dig:

 

En behåret tunge

 

Hård hud i munden

 

Misfarvning af tænderne

 

Kræft i mundhulen, bugspytkirtlen og spiserøret

 

Jeg bruger snus- hvad skal jeg gøre?

  • Stop med at bruge snus.

Du kan få hjælp til at stoppe med at bruge snus her: KLIK HER...

 

 

 

 

Blister

 

Hvad er blister?

  • Blister eller aphter, som tandlægen kalder dem, er små sår i munden, der kommer og går.
  • De starter som en lille væskeholdig blære, der går i stykker og bliver til et gulligt sår med en rød kant.
  • Sårene er ufarlige og smitter ikke, men de kan gøre meget ondt.
  • Mange lider i perioder af blister i munden (10-30%).
  • Blister kommer typisk i stressede perioder eller i perioder med nedsat immunforsvar, hvis man f.eks. er forkølet.
  • Hvis blisterne ikke er væk i løbet af 2-3 uger, bør man søge tandlæge.

 

Hvordan forbygger jeg blister?

  • Det er en god ide at vælge en tandpasta, der ikke indeholder natriumlaurylsulfat. Natriumlaurylsulfat er det, der gør at tandpastaen skummer og det kan være hårdt ved slimhinderne- særligt hvis du har tendens til at få blister.

 

Hvad kan jeg gøre, når blisterne er kommet?

  • Hvis du er meget irriteret af smerterne fra blisterne, kan du dulme smerten med lokalbedøvende cremer, som fås på apoteket og smøres direkte på blisterne.
  • Du skal være forsigtig med lokalbedøvelse til børn under 2 år. Spørg tandlægen eller apoteket om råd.
  • Det er vigtigt, at du holder rent i det område hvor blisterne er. Hvis det gør for ondt at børste tænderne, kan du renholde tænderne med 0,12% klorhexidin. Når området holdes rent, forsvinder blisterne hurtigere.

 

Visdomstænder

Hvad er visdomstænder?

  • Visdomstænder er de sidste ’voksen tænder’, der bryder frem i munden.
  • Visdomstænderne bryder frem bagest i tandrækken, bagved 12 års tænderne.
  • Det er ikke alle, der får visdomstænder og det er helt normalt kun at få nogle eller slet ikke ingen visdomstænder.

 

Hvornår skal jeg have fjernet mine visdomstænder?

  • Det er helt normalt, at det generer og gør ondt, når visdomstænderne bryder frem. Det går som regel over. Du kan opleve, at tænderne gør ondt i en periode, så stopper det og så kommer det igen. Det er fordi tænderne vokser ud lidt af gangen over længere tid.
  • At få fjernet en visdomstand kan sammenlignes med at få foretaget en operation.
  • Der kan opstå komplikationer, derfor bør fjernelse af en visdomstand altid nøje overvejes og du vil opleve, at tandlæge kan være nødt til at observere frembruddet af din visdomstand i en længere periode, før det besluttes om, det er det bedste for dig at få tanden fjernet.

 

Hvornår fjerner tandlægen visdomstænder?

  • Når der er kommet caries i den og det er vanskeligt at få lavet hullet i tanden.
  • Når der opstår infektion i vævet rundt om tanden gentagne gange.
  • Når visdomstanden frembyder på en sådan måde, at den kan skade de andre tænder.
  • Hvis tandlægen har vurderet, at din visdomstand skal fjernes, vil du blive indkaldt til en forundersøgelse, hvor du og din familie bliver informeret om forløbet.

 

 

Frit valg for de 16 til 18 årige

 

  • Når du fylder 16 år, kan du vælge enten at forsætte med at blive undersøgt og behandlet af din sædvanlige tandlæge på en af kommunens klinikker eller du kan vælge at bruge en privat praktiserende tandlæge.

 

  • Begge valg er gratis, indtil du fylder 18 år.

 

  • Hvis du vil blive ved med at bruge din sædvanlige tandlæge i den kommunale tandpleje, skal du ikke gøre noget og du vil modtage indkald til undersøgelse, når det er tid til det.

 

  • Hvis du ønsker at bruge en privat praktiserende tandlæge, skal du tage kontakt til tandplejen på 447738976.

 

  • Der skal laves en kontrakt mellem den kommunale tandpleje og den privat praktiserende tandlæge, inden du går til undersøgelse og behandling hos din nye tandlæge.